Komponenter
FarmOnline® er et managementredskab, som SKOV har udviklet til brug i de stadig større bedrifter med svin eller fjerkræ. Systemet sikrer, at producenten får størst muligt udbytte af sit produktionsapparat. FarmOnline® kan overvåge flere staldcomputere centralt og præsentere de indsamlede data grafisk.
FarmOnline® anvender den nye it-standard i branchen, som er udarbejdet af Dansk Svineproduktion i samarbejde med industrien. Det giver mulighed for at kommunikere med andre systemer, og dermed kan producenten få overblik over forskellige systemer via FarmOnline®.
FarmOnline egenskaber:
FarmOnline har direkte adgang til staldcomputerne. Forbindelse til staldcomputere (f.eks. DOL 234F, DOL 534, DOL 539) opnås via gårdens lokale netværk - LAN eller WLAN.
De lokale forhold vil i hvert enkelt tilfælde afgøre, hvilken løsning der er mest optimal. Det er muligt at kombinere løsningerne inden for samme netværk.
Et trådløst netværk er afhængigt af de omgivelser, det skal fungere i. Lokale forhold kan begrænse netværkets funktion og rækkevidde, og ved planlægning af netværket er det derfor vigtigt at tage sådanne forhold med i betragtning.
Desuden kan der være nationale krav og regler, som forhindrer eller begrænser brugen af visse frekvenser.
Dele til LAN-/WLAN-netværk udbydes af SKOV.
Downloads
Fakta