Skip Ribbon Commands
Skip to main content

Dyrevægte

SKOVs dyrevægte sikrer præcise målinger, og de er robuste og driftsikre. På den måde sikres producenten en bedre målestok for sin produktion.
Da vægtene er direkte i kontakt med dyrene, er de udviklet til at kunne klare det naturlige hårde staldmiljø og dyrenes adfærd. Ligeledes er vægtene rengøringsvenlige og kan let afmonteres i forbindelse med rengøring.
 

DOL 98B fjerkrævægt

DOL 98B fjerkrævægt er beregnet til at veje fjerkræ op til 3 kg. Vægten anvendes typisk i forbindelse med DOL 95 produktionscomputer ved slagtekyllingeproduktion. En fjerkrævægt pr. hus giver typisk mellem 200 og 1000 vejninger pr. døgn. Værdierne for gennemsnitsvægt og spredning ligger derfor meget tæt på de reelle værdier i stalden. Vægtens mekaniske konstruktion er specielt tilpasset miljøet i fjerkræstalde.
 

DOL 94 platformvægt

DOL 94-10 er en fjerkrævægt til automatisk vejning af fjerkræ på op til 10 kg. DOL 94-10 registrerer dyrenes vægt og overfører vejedata til en tilsluttet staldcomputer.

DOL 94-10 kan anvendes sammen med DOL 339 klima- og produktionscomputer og DOL 95 produktionscomputer. Afhængig af hvilken type staldcomputer vægten er tilsluttet, får producenten således løbende data f.eks. for dyrenes vægt, vægtspredning, antal vejninger og tilvækst.

Vægten nulstiller for hver vejning, og det er derfor ikke et problem, at der aflejres skidt og strøelse på den. Ligeledes vil vejningerne via staldcomputeren blive korrigeret for at flere dyr hopper op på den samtidig.