Produktionsstyring
SKOV produktionscomputere overvåger og styrer foder- og vandtilførsel til dyrene og registrerer dyrenes vægt via kontinuerlig vejning af dyrene. Desuden holder produktionscomputeren styr på det aktuelle antal dyr, indsatte dyr og døde dyr.
DOL 539 Klima- og produktionscomputer
DOL 539 klima- og produktionscomputer er en ny generation af staldcomputere, der sætter ny standard for brugervenlighed og hurtig adgang til behandling af data. DOL 539 er udstyret med en stor grafisk touch-screen, hvor navigationen i programmerne foregår via ikoner på skærmen. Menuerne er enkelt og logisk opbygget med mulighed for valg af egne genvejstaster på første skærmbillede. Ligeledes er DOL 539 staldcomputeren LAN-baseret og har således mulighed for direkte forbindelse til FarmOnline® via 100 Mbit Ethernet.
DOL 539 produktionsfunktionalitet
DOL 539 produktionsfunktionalitet fås i to moduler med forskelligt niveau af funktionalitet. Enkel produktionsfunktionalitet eller produktionsfunktionalitet med mulighed for blanding af flere foderkomponenter.
DOL 539 produktionsmodul
DOL 539 produktionsmodulet kan varetage alle grundlæggende funktioner inden for produktion af fjerkræ, fx:
- Vejning af dyr via fjerkrævægt. Der kan tilsluttes fire vægte pr. stald, således at det er muligt at foretage separat hane- og hønevejning.
- DOL 539 kan styre udfodring, hvor fodringen aktiveres på forudbestemte datoer via et døgnur.
- Vejning af foder via fodervægt eller silovejning.
- Vandforbruget opgøres i m3/dyr. For at lette sammenligningen til tidligere døgn opgøres vandforbruget ligeledes i procent.
- Lysstyring for tænd og sluk samt lysstyrke.
- Registrering af indsatte, udtagne samt døde dyr.
DOL 539 produktionsmodul med foderblanding
DOL 539 produktionsmodulet med foderblanding har endvidere mulighed for at blande fire foderkomponenter i henhold til et avanceret foderprogram, som også registrerer den forbrugte mængde foder. DOL 539 arbejder sammen med DOL 9940 eller DOL 99B fodervægten, der begge er kendt for høj nøjagtighed og stor pålidelighed. Computeren kan håndtere gradvise overgange ved skift mellem fire forskellige fodertyper. Programmet kan udnyttes både til skål- og kædefodring. Det er med dette modul ligeledes muligt at levere en separat fodermængde og blanding til op til ni destinationer i en stald.
DOL 95 Broiler/Breeder produktionscomputer
DOL 95 Broiler er en produktionscomputer, der kan varetage alle grundlæggende funktioner i en kyllingeproduktion. DOL 95 Breeder anvendes specielt til produktion af dyr under opdræt og forældredyr og har udover funktionerne indeholdt i DOL 95 Broiler en funktion til destinationsfodring, der anvendes i stalde, hvor dyrene er opdelt i grupper med forskelligt foderbehov eller ved produktion af forældredyr med krav om separat fodring af høner og haner.
DOL 96 vejecomputer
DOL 96 er specielt rettet mod produktionsovervågning i stalde med fjerkræ, hvor DOL 96 kan registrere dyrenes vægt. DOL 96 fås i tre udgaver med mulighed for tilslutning af henholdsvis to, fire og otte fjerkrævægte. For hver fjerkrævægt beregner DOL 96 data som fx gennemsnitsvægt, tilvækst, afvigelser til reference etc.