Luftindtag
Luftindtaget er en afgørende del af et SKOV ventilationssystem. SKOVs specialister har mange års erfaring i at udvikle velfungerende komponenter til luftindtag. For at opnå optimalt udbytte af ventilationssystemet er der en række faktorer, der har indflydelse på, hvilken type luftindtag, der bør vælges.
DA 1200/1911 vægventiler
DA 1200 er en vægventil, der let tilpasses forskellige bygninger. Den er udviklet til at give en optimal luftstrøm ved alle ventilationsniveauer. En gruppe DA 1200 ventiler kan åbnes differentieret, hvilket sikrer en ensartet luftfordeling overalt i stalden ved minimumventilation.
DA 1911 flangeventil er en universel vægventil, som anvendes til ventilering af staldbygninger med naturlig, LPV- eller Combi-Tunnel-ventilation.
DA 1500/1800 loftventiler
DA 1500 er en loftventil, hvor luftmængde, lufthastighed og luftretning kan reguleres optimalt i forhold til temperatur og staldens indretning. Udformningen af ventilklappen bevirker, at luften altid ledes langs med loftet. Derfor kan DA 1500 kapaciteten udnyttes, og der opnåes en optimalt luftstrøm, også ved lav og middel ventilation.
DA 1800 loftventil er et effektivt, ekstra friskluftindtag, som via loftsrummet bringer frisk luft ind i stalden, når det er meget varmt udenfor. Ventilen er udviklet til anvendelse i stalde med diffust luftindtag.
DA 50 tagventil
DA 50 er en tagventil, der anvendes i staldbygninger, hvor der er behov for, at luftindtaget foretages fra luftrum eller over tag. DA 50 er udstyret med luftdeleplader, der bevirker, at luften ledes ud i flere lag, hvilket sikrer høj ydelse ved lave lufthastigheder. Ventilen er udviklet til anvendelse i stalde med LPV ventilation.
DA 40A indblæsningsenhed
DA 40A er en indblæsningsenhed, der er udstyret med 12 individuelt justerbare dyser, som muliggør perfekt luftfordeling i stalden. DA 40A reducerer risikoen for trækgener. DA 40A er udviklet til anvendelse i stalde med ligetryksventilation.
Gardin
Gardiner er regulerbare luftindtag til naturlig ventilation, hvor luftindtaget sker via åbninger i staldens ydermur. Gardiner kan leveres med trinløs regulering, og åbningerne kan reguleres manuelt eller fuldautomatisk. Åbningerne kan have forskellige åbningsareal for at opnå et optimalt luftindtag i forhold til vindpåvirkning og staldindretning .
Rack & Pinion
Rack & Pinion anvendes til åbne-/lukkefunktion af tunnelåbningen i staldbygninger, der er ventileret med Combi-Tunnel/Tunnel ventilation. SKOV leverer de kritiske komponenter inkl. diverse montagesæt, der sikrer, at luftindtaget kommer til at fungere optimalt.