Skip Ribbon Commands
Skip to main content

Servicekoordinator

SKOV har i dag en velfungerende serviceafdeling, der servicerer vores kunder globalt. Da SKOV er i positiv vækst, søger vi nu en servicekoordinator, der meget gerne må have kendskab til svine- og/eller fjerkræproduktion. Vi tilbyder et udadvendt job med store udfordringer og selvstændighed, hvor du kommer til at indgå i et dynamisk team, der har base i Glyngøre. Serviceafdelingen, som er en del af SKOV Global Support, består i dag af to planlæggere samt 10 montører og 15 serviceteknikere.

De primære arbejdsopgaver:

  • Være ansvarlig for planlægningen af vores serviceopgaver samt koordinere vores service- og projektressourcer globalt.
  • I samarbejde med Global Support chefen udvikle- og vedligeholde systemværktøjer og interne procedurer med fokus på ressourcer, deadlines, kvalitet og kundetilfredshed.
  • Assistere og hjælpe med planlægningen og afviklingen af vore leveranceprojekter samt diverse ad hoc opgaver for Global Support chefen.
  • Opretholde og udbygge det tværorganisatoriske samarbejde både internt og eksternt.

Du har følgende profil:

  • En uddannelsesmæssig baggrund som tekniker eller lignende.
  • Har kompetencer og erfaring som servicekoordinator og de værktøjer, der er nødvendige for at håndtere og koordinere serviceopgaver. Du evner derfor at styre en række opgaver samtidigt, og du kan bevare overblikket men får alle detaljerne med.
  • Har du erfaring med projektledelse og de værktøjer, der er nødvendige for at håndtere og koordinere projekter, vil det være en fordel.
  • Er initiativrig, vedholdende og løsningsorienteret og i stand til at arbejde selvstædigt.
  •  Er vant til at arbejde i en dynamisk og international virksomhed, hvor du er god til at kommunikere på alle niveauer både internt og eksternt og kan formulere dig både mundtligt og skriftligt på såvel dansk som engelsk på forhandlingsniveau.
  • Trives i et tværorganisatorisk miljø og formår at sætte dig igennem på en diplomatisk måde uden at miste din gennemslagskraft.
  • Er fortrolig med Microsoft Office-pakken. Har du også kendskab til SAP, vil det være en fordel.


SKOV er en attraktiv arbejdsplads med unik markedsposition og stort potentiale.
SKOV er førende på det internationale marked for klimastyring og produktionsovervågning til animalsk produktion. Vi udvikler, producerer og markedsfører systemer og komponenter til ventilationsanlæg, staldluftrensning og produktionsstyring.

Virksomheden står stærkt, og da potentialet fortsat er meget stort internationalt, forventer vi yderligere vækst de kommende år. Det stiller krav til evnen til at sætte retning og professionalisere. For den rette person er det derfor et godt tidspunkt at komme om bord og præge udviklingen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Global Support chef Henrik Christensen på telefon 7217 5764 eller mobil 5213 5764.

Ansøgning:
Vi vurderer ansøgningerne løbende, så send din ansøgning snarest muligt men senest den 27. februar 2012 mrk. ”Servicekoordinator” til HumanResources@skov.dk

Alternativt med post til
SKOV A/S
Att.: Louise Dorset
Hedelund 4, Glyngøre
7870 Roslev