Produktionssystemer
SKOV produktionssystemer er udviklet med henblik på at systematisere produktionsovervågningen og at foretage en korrekt og effektiv produktionsstyring. Herved kan der skabes optimale forhold for en moderne og effektiv produktion.

Produktionsstyringen har følgende formål:

  • At sikre dyrene den rette mængde af foder og vand, så deres vækstpotentiale udnyttes helt.
  • At sikre gode og ensartede betingelser for alle dyr i stalden.
  • At indsamle opdaterede og valide data, der danner grundlag for producentens beslutninger.
  • At give producenten forudsætninger for effektivt at overvåge produktionen, så der kan gribes ind ved uregelmæssigheder.
  • At opdage problemer før de konstateres visuelt ved staldinspektion. Ved begyndende sygdom eller dårligt foder vil producenten fx kunne opdage en uregelmæssighed i vand- og foderforhold mange timer før, der er synlige symptomer på dyrene.

SKOV tilbyder produktionssystemer inden for produktion af fjerkræ, hvor vi leverer de kritiske komponenter i form af produktionscomputere, foder- og dyrevægte.

Ca. 60 medarbejdere hos SKOV arbejder med udvikling af produkter.

Fakta