Combi-Diffus ventilation
Systemet er et ventilationssystem, der er udviklet til anvendelse i de tempererede egne af verden. Combi-Diffus ventilation er et undertryksystem til svineproduktion.
System
Combi-Diffus kombinerer de bedste egenskaber fra to ventilationssystemer: Diffus og LPV. Den friske luft kommer ind i stalden via loftpladerne (perforerede stålplader eller plader af træbeton) suppleret med et ekstra luftindtag i form af væg- eller loftventiler til de varme perioder. Ekstra luftindtag kan bruges som nødventilation, der sikrer dyrenes overlevelse i en situation med strøm- eller betjeningssvigt.
Luftudtaget foretages via skorstene i taget.
SKOV Combi-Diffus ventilation sikrer:
-
Et optimalt staldklima uden overskudsvarme, fugt og skadelige luftarter i stalden
-
Minimal risiko for trækgener i kolde perioder
-
Tilstrækkelig lufthastighed og kølende effekt i varme perioder
-
Styring af luftretning, -mængde og hastighed i varme perioder
-
Lavt energiforbrug
Luftindtag
I de kolde perioder sker luftindtaget via loftet, der har et konstant åbningsareal gennem meget små huller eller porer. Dette sikrer, at lufthastigheden er lav, allerede når luften kommer ind i stalden. Herved minimeres risikoen for trækgener i dyrenes opholdszone.
Luftmængden reguleres udelukkende ved hjælp af undertrykket i stalden.
I de varme perioder suppleres luftindtaget med DA 1800 loftventiler, der sikrer, at der i de varmeste perioder etableres tilstrækkelig lufthastighed og dermed kølende effekt til at opretholde en optimal produktion. Alternativt til DA 1800 loftventil kan anvendes vægventiler af typen DA 1200.
Luftudtag
Luftudtaget varetages af DA 600 skorstene. DA 600 er udviklet ud fra princippet om stor ydelse ved lille strømforbrug. DA 600 er optimeret med hensyn til aerodynamik, ligesom ventilatorer og skorstene er optimeret som enhed. DA 600 skorstenene reguleres efter det energibesparende udsugningsprincip MultiStep®, der i forhold til de traditionelle principper giver en årlig strømbesparelse på 50-70 %.
Styring
DOL 234 klimacomputer sikrer en effektiv og præcis klimastyring, der giver optimal tilvækst under de givne forhold. DOL 234 er modulopbygget og kan tilpasses optimalt til den enkelte produktion. Computeren styrer temperatur, fugt og ventilation i forhold til dyrenes alder. Indkoblingen af væg- eller loftventiler foretages automatisk af klimacomputeren. Systemet kan suppleres med nødopluk, der kan sikre dyrenes velfærd i en situation med strømsvigt.
Flere muligheder...
Systemet kan bl.a. suppleres med DOL 2200 alarmanlæg, DA 2000 højtrykskøling og managementsystemet Info Matic®.