Skip Ribbon Commands
Skip to main content

LPV ventilation

LPV (Low Power Ventilation) er et ventilationssystem, der bruges i de tempererede egne af verden. Systemet er udviklet til at ventilere i svine- og fjerkræproduktioner. LPV med væg- eller loftventiler er et klassisk undertrykssystem, der kan tilpasses de fleste staldtyper.

System
Forædlede dyr, store belægningsgrader og høje krav til produktivitet stiller store krav til staldklimaet. LPV-ventilation sikrer en nøje tilpasning af bl.a. temperatur, luftfugtighed og lufthastighed. Svin og fjerkræ i én bestemt aldersgruppe har én temperatur, hvor dyrene trives bedst, og produktiviteten er optimal.

Med nødventilation, sikres dyrenes overlevelse i en situation med strøm- eller betjeningssvigt.

SKOV LPV-ventilationssystem sikrer:

  • Et stabilt staldklima året rundt
  • Optimal udnyttelse af indtagen luft
  • Optimal styring af luftretning, -mængde og –hastighed
  • Sikker og overskuelig klimastyring efter behov
  • Lavt energiforbrug
  • Indbygget nødventilation

Luftindtag
Tilførslen af frisk luft sker via DA 1200 / 1911 vægventil eller DA 1500 loftventil. Både DA 1200 / 1911 og DA 1500 leveres med differentieret åbning, der forbedrer kvaliteten af den indkomne luft, specielt i de kolde perioder med lavt ventilationsbehov. I de kolde perioder ledes den friske luft mod loftet og blandes med staldluften, før den når dyrenes opholdszone. I de varme perioder ledes luften direkte mod dyrene.

Luftindtaget kan som alternativ foretages via DA 50 tagventiler. Ved hjælp af luftdeleplader er det muligt i de kolde perioder at kombinere høj ydelse med lav lufthastighed i dyrenes opholdszone, hvilket sikrer dyrene mod træk. I de varme perioder giver DA 50 ved fuld åbning en høj ydelse med høj lufthastighed og deraf en kølende effekt.

Luftudtag
Luftudtaget varetages af DA 600 skorstene. DA 600 er udviklet ud fra et princip om stor ydelse ved lille strømforbrug. DA 600 er optimeret med hensyn til aerodynamik, ligesom ventilatorer og skorstene er optimeret som enhed. DA 600 skorstenene reguleres efter det energibesparende udsugningsprincip MultiStep®, der i forhold til de traditionelle principper giver en årlig strømbesparelse på 50-70 %.

Et alternativ til DA 600 skorstene er anvendelsen af vægventilatorer. Vægventilatorer kan anvendes i kombination med DA 600 skorstene, hvor de fungerer som ekstra ventilation, eller hele luftudtaget kan ske med vægventilatorer.

Styring
Styringen varetages af DOL 234F eller DOL 539 klimacomputere. DOL 539 anvendes primært til fjerkræ og i meget store stalde. Klimacomputerne sikrer en effektiv og præcis klimastyring, der giver optimal tilvækst under de givne forhold. Klimacomputerne er modulopbygget og kan tilpasses optimalt til hver enkel produktion. Systemet kan suppleres med nødopluk, der kan sikre dyrenes velfærd i en situation med strømsvigt.

Flere muligheder...
Systemet kan bl.a. suppleres med DOL 2200 alarmanlæg, DA 2000 højtrykskøling og managementsystemet FarmOnline®.

SKOV satser på kvalitet i alle detaljer - derfor er vi certificeret efter DS/EN ISO9001:2000 standarden.

Fakta