Om SKOV
DOL 339 staldcomputer lanceres nu med software i version 6.1, hvor funktionaliteten for klima- og produktionsstyring er optimeret.
KlimaAdvanced Comfort er en ny funktion, der optimerer temperatur setpunktet i forhold til dyrenes alder og varmeindeks i forhold til den temperatur, fugtighed og ventilationsgrad, der er i stalden
Med en ny metode til klimastyring forbedrer DOL 339 endvidere sammenhængen mellem staldens fugt- og temperaturregulering. Metoden bygger videre på varme og ventilation som de afgørende reguleringsparametre, men resultatet er en langt blødere og mere rolig regulering. Det aktuelle klima optimeres således løbende ved anvendelse af opsamlet historik.
ProduktionFodervejning kan nu foretages med DOL 99B fodervægt, der er kendt for sin store nøjagtighed.
Oversigtsmenuen i DOL 339 er optimeret så relevante nøgletal for foderomsætning (FCR) er direkte tilgængelige. I underliggende menuer er det muligt at aflæse andre effektivitetsparametre, som beregnes på baggrund af produktion, foder og vandforbrug.
Ligeledes kan DOL 339 nu anvendes til destinationsfodring ved forældredyr med mulighed for separat fodertilførsel til haner/høner.