Om SKOV
Fredag den 14. november blev der lukket ned for dette års EuroTier i Hannover, Tyskland. For SKOV var det en god messe med mange besøgende, og til trods for den verserende finanskrise var der på mange måder en positiv stemning at spore, som gav os tro på fremtiden.
Vi havde besøg af mange tyske kunder, men også kunder fra de andre europæiske markeder, Østeuropa, Nordamerika, Mellemøsten og Asien.
Vi havde mulighed for at fremvise vores nye managementsystem FarmOnline. Der var en stor interesse for systemet og muligheden for at få vist og korrigere staldcomputerens indstillinger i real time – dvs. uden tidsforsinkelse.
Ligeledes var der en stor spørgelyst til den ny DOL 234 funktionalitet samt de nye muligheder, der er for at regulere luftindtaget og luftudtaget i de stadig større stalde.
Vi vil gerne sige tak til alle, der valgte at besøge vores stand.