Nyt managementprogram fra SKOV giver hurtigt overblik over staldene
Det nye managementredskab FarmOnline sikrer at producenten af svin eller fjerkræ kan bevare overblikket i de store produktionsenheder

Svine- og fjerkræproducenter får nu mulighed for at få et samlet overblik over bedriftens klimadata med FarmOnline.

FarmOnline er et managementredskab, som SKOV har udviklet til brug i de stadig større bedrifter med svin eller fjerkræ. Det er baseret på en meget hurtig teknologi. En alarm fra stalden vil blive vist på FarmOnline skærmbilledet med det samme, den opstår.

FarmOnline har live-forbindelse til alle staldcomputere på bedriften. Derfor vil landmanden også kunne reagere på alarmen med det samme og for eksempel ændre på opsætningen i staldcomputeren via FarmOnline.

- Landmanden har mulighed for hurtig og kvalificeret handling, når der kommer en alarm. Hurtig indgriben kan sikre dyrenes velfærd og økonomiske tab kan reduceres eller helt undgås, siger marketingchef Stig V. Jørgensen, SKOV.

FarmOnline bliver præsenteret som en af de godkendte to-stjernede nyheder på Agromek i Herning, 25.-29. november og på EuroTier i Hannover, 11.-14. november.

For at lette overblikket over bedriften, kan landmanden lægge foto eller tegning af bedriften ind på FarmOnlines forside. Dermed kan landmanden få et oversigtsbillede på pc’en, som nøjagtig ligner de faktiske forhold.

Til kommunikationen mellem staldcomputere og en pc med FarmOnline bliver der benyttet en stabil og hurtig forbindelse, for SKOVs nye generation af staldcomputere har 100 Mbit Lan Ethernet indbygget. Dermed er der ikke behov for at opsamling af data mellem staldcomputere og pc.

FarmOnline anvender den nye standard til it i branchen, som er udarbejdet af Dansk Svineproduktion i samarbejde med industrien. Det giver mulighed for at kommunikere med andre systemer. Dermed kan landmanden får overblik over forskellige systemer via FarmOnline.

For at sikre at ældre generationer af SKOV staldcomputere også kan benytte FarmOnline, bliver der samtidig lanceret et FarmOnline WebLink.
Nyt managementprogram fra SKOV giver hurtigt overblik over staldene