Grisens grundstof er vand

​​​​​​​​​​​​​​​​

 

Vand er vigtigt for grisene

Et slagtesvin består af ca. 70% vand, og vand er meget vigtigt for bl.a. dyrets stofskifte.

Grisens vandindhold har også mange andre funktioner:

  • Transport- og opløsningsmiddel for nærings- og affaldsstoffer
  • Bedre fordøjelsessystem
  • Sikre normal elektrolytbalance og smidiggøre grisens led
  • Regulering af kropstemperatur

Grisens vandbehov

Der er naturligvis forskel på, hvor meget vand en smågris og en diegivende so har behov for, ligesom følgende faktorer spiller ind:

  • ​Fodersammensætning
  • Foderoptagelse (jo større foderoptag, jo større vandbehov)
  • Soens mælkeproduktion
  • Omgivende temperatur
  • Almen sundhedstilstand​

Du kan i tabellen nedenfor se de enkelte dyregruppers vandbehov:
​​
Dyregruppe​ ​Vandbehov l/dag
​Pattegrise (inkl. so mælk)​1-2
Smågrise1​-5
Ungsvin (15-45 kg)​4-8
​Slagtesvin (45-100 kg)​6-10
​Drægtige søer12-20
Diegivende søer​25-35
​Orner​​8-10​
*​​​Svinehold – en grundbog, Jørgen Peder Christiansen, Landbrugs Rådgivningscenter, 2000

Vandkvalitet​

Grisenes vand bør være af samme kvalitet som dit eget drikkevand. Med andre ord skal du kunne drikke af det samme vand som dyrene. Vandkvaliteten måles både ved boringen men også ude ved ventilerne, da der kan ophobe sig skidt rundt i rørene. Hvis analyserne påviser forurening af rørsystemet, skal rørene rengøres og eventuelt desinficeres. Jævnlig rengøring af rørsystemet er med andre ord med til at sikre en god vandkvalitet.


Symptomer på vandmangel

Vandmangel kan opdeles i to typer: akut vandmangel og kronisk vandmangel. Akut vandmangel vil hurtigt afspejle sig i grisenes adfærd, hvorimod det kan være vanskeligere at spotte, hvis dyret lider af kronisk vandmangel./p>

Hvis grisen ikke har adgang til frisk vand vil den meget hurtigt udvikle en såkaldt saltforgiftning. Faktisk vil et vandtab på mere end 15 % betyde, at grisen i de fleste tilfælde dør indenfor 48 timer. Symptomer på at grisen lider af vandmangel er følgende:

  • Sløvhed

  • Mindre foderindtag

  • Grisen rejser sig ikke ved inspektion

  • Usikker, slingrende gang

  • Opkast

  • Mavepine

  • Mørk urin

  • Diarre

  • Indsunken bug og øjne

  • Blå misfarvning af huden

Kronisk vandmangel

Kronisk vandmangel kan skyldes flere ting, fx for lavt vandtryk, defekte eller for få vandventiler eller, hvis vandet er forurenet og dermed smager dårligt. Det er vigtigt at rengøre rørene og være opmærksom på grisenes adfærd. Symptomerne på kronisk vandmangel er ligesom ved akut vandmangel sløvhed og apati, ligesom diarre og urinvejsinfektion kan være tegn på kronisk vandmangel.


Hvis uheldet er ude

Dehydrerede grise må aldrig få ubegrænset adgang til vand med det samme, da de går i kramper og i værste fald kan dø. Grisenes skal altså gradvis vænnes til vand med mindre vandportioner.​