Når hvert minut tæller
FarmOnline+ passer på 100.000 dyr
Vi har ikke fortrudt et eneste sekund - vi ville ønske, at vi havde gjort det for flere år siden
Travis og Dena Bybee, Thomas Creek Ranch Farm, Urbana, Missouri, USA
For Travis og Dena Bybee var beslutningen om at blive fuldtidsfjerkræproducenter ikke noget, de traf fra den ene dag til den anden. Faktisk tog det flere år. I dag ejer og driver de Thomas Creek Ranch Farm sammen, hvor de står for driften af to økologiske æglæggerstalde med fritgående høns i Urbana, Missouri.
Før de byggede deres økologiske æglæggerstalde med fritgående høns, var Travis bankmand i mere end 25 år, samtidig med at han drev en kvægfarm. I den periode finansierede han et utal af fjerkræstalde og fik et indgående førstehåndskendskab til de økonomiske vilkår i fjerkræproduktionen.
Da parret endelig besluttede at satse fuldt up på fjerkræproduktion, brugte de næsten to år på at undersøge og analysere hver eneste detalje.
I dag driver familien Bybee to økologiske æglæggerstalde for fritgående høns med 50.000 dyr i hver, og begge er fuldt udstyret med SKOV's ligetryksventilationssystem. Men selvom den største del af deres planlægning fokuserede på at skabe et perfekt miljø og en perfekt luftkvalitet for hønsene, er ét værktøj blevet uundværligt i den daglige drift af deres farm, nemlig FarmOnline+
Drive en farm uden at være bundet til den
En af Travis’ og Deena’s største bekymringer, før de trådte ind i fjerkræindustrien, var livsstilen.
Ligesom mange producenter ønskede de en succesfuld produktion, men uden at skulle ofre alle familiebegivenheder, ferier eller weekender væk fra hjemmet.
FarmOnline+ understøttede dette fuldt ud.
Det er enormt vigtigt for os, at vi kan foretage ændringer, når vi er væk
Hvad enten de er til en basketballkamp, besøger familie eller er på en rejse, kan de hele tiden se, hvad der sker i deres stalde.
Temperatur, foderoptag, vandforbrug, ammoniakniveau og produktionsdata er altsammen tilgængeligt på deres telefoner eller tablets.
For producenter skaber den form for overblik noget, der ofte bliver overset i fjerkræproduktionen - nemlig ro i sindet.
Alarmen, der gjorde hele forskellen
Den sande værdi af data bliver helt tydelig, når noget går galt. Mens Travis og Deena var på ferie i Florida, sendte FarmOnline+ en alarm om unormale vandniveauer.
Efter Travis loggede ind via fjernadgang, kunne han bekræfte, at der ikke kom vand ind i stalden. Han kontaktede med det samme sin bror, som kørte over til farmen og skiftede til en reservebrønd, indtil problemet blev løst.
Det viste sig, at årsagen var et beskadiget elektrisk kabel, der førte til hovedvandpumpen. Uden alarmen kunne dyrene have været uden vand i mere end 24 timer. I stedet varede afbrydelsen ca. 90 minutter.
For Travis og Deena var det en vigtig påmindelse om, at overvågning i realtid handler om mere end blot bekvemmelighed og frihed. Det handler om at beskytte deres dyr og deres produktion. Denne alarm reddede deres dyrs liv og forhindrede, at vandproblemet udviklede sig til en kostbar affære.
Opdage problemer, før de bliver endnu større
På Bybee farmen er FarmOnline+ blevet en fast del af den daglige rutine. Faktisk indrømmer Travis og Deena, at de nok tjekker det mere, end det er nødvendigt.
Deena og jeg tjekker det sandsynligvis nok én gang i timen
De bruger FarmOnline+ til at overvåge:
Foderforbrug
Vandforbrug
Temperatur- og fugtniveau
Ammoniakniveau
Ægproduktion
Et eksempel opstod, da hønsene i begge stalde pludselig begyndte at producere mindre.
Foderoptaget faldt. Vandoptaget faldt. Ægproduktionen faldt.
Fordi FarmOnline+ gav øjeblikkeligt overblik over alle de vigtigste nøgletal, kunne Travis hurtigt identificere den fælles årsag – et foderrelateret problem, som påvirkede begge stalde.
Vi kunne se det hele ske
Den indsigt gjorde det muligt at løse problemet hurtigt og minimere påvirkningen af produktionen. Dette er endnu et eksempel på, hvordan FarmOnline+ og overvågning af produktionen i realtid reddede deres dyrs liv og forhindrede, at problemet kom ud af kontrol, hvilket kunne have kostet dem penge.
Praktisk information - 24/7
Mange producenter har idag adgang til data. Det afgørende er, om de data hjælper dem med at træffe bedre beslutninger.
Ifølge Travis er det en af de største forskelle, han ser mellem FarmOnline+ og andre systemer. Sammenlignet med andre systemer, der bliver brugt i hans område, mener han, at FarmOnline+ giver markant bedre overblik over produktionsresultater.
Med FarmOnline+ har du den mest værdifulde information lige ved hånden
Lige fra trendkurver og historiske produktionsdata til overvågning i realtid og alarmstyring, så hjælper platformen med at omsætte information til værdifuld handling. Og på trods af det store udbud af tilgængelige data, så synes de, at systemet var let at bruge lige fra starten.
Fremtidsudsigter
For Travis handler FarmOnline+ om meget mere end data på en skærm.
Det handler om at vide, hvad der sker inde i stalden, når de er hundredvis af kilometer væk. Det handler om at identificere problemer, før de bliver til bekostelige problemer. Og det handler om at have ro i sindet til at kunne forlade farmen for en familiebegivenhed, en ferie eller bare tage væk en enkelt dag uden at miste overblikket over produktionen.
I takt med at flere fjerkræproducenter oplever stigende omkostninger, udfordinger med arbejdskraft og stadig større krav til produktivitet, bliver adgang til pålidelig information i realtid vigtigere end nogensinde. For familien Bybee handlede beslutningen om at investere i moderne teknologi i sidste ende om at beskytte den virksomhed, de havde arbejdet så hårdt for at opbygge.
Og efter flere års forskning, hårdt arbejde i månedsvis og utallige timer brugt på at overvåge deres dyr, er deres konklusion stadig den samme.
For mange producenter er det måske et af de mest værdifulde afkast af deres investering overhovedet. For når alt kommer til alt, er landbrug svært nok i forvejen. Det er udfordrende at drive en fjerkræproduktion. At holde styr på, hvad der foregår i dine stalde, bør ikke være det.