Omkostninger ved varmestress i svinebesætninger
Varmestress i svinebesætninger er en udfordring mange steder i verden. Udfordringen afhænger af flere faktorer, herunder klimaet og staldtypen/projektering.
Denne artikel vil fokusere på varmestress hos grise i en dansk kontekst, men mange af de udfordringer, der diskuteres, og de løsninger, der foreslås, kan også anvendes andre steder i verden.
Ventilationssystemet i en svinestald, der blev bygget i 1980'erne, var designet til at rumme søer, der vejede 200-250 kg. Men med den nuværende vægt på søer, der kan nå op til 300 kg, er det nødvendigt at justere systemet tilsvarende.
Varmestress er et almindeligt problem blandt søer; i værste fald kan det have døden til følge. Et reduceret foderindtag er også et resultat af varmestress, som kan få søer til at tabe kropsvægt og producere mindre mælk. Det har en negativ indvirkning på reproduktionen og det efterfølgende kuld.
Derudover er der et velfærdsproblem, da det i sig selv er et stort problem, når dyrene ikke får ordentlig afkøling. Derfor er det afgørende at undersøge dit ventilationssystem, hvis du har problemer med varmestress.
Der er også et økonomisk aspekt der bør overvejes. Afhængigt af økonomien koster det ca. 1.000 euro, når en so dør i slutningen af drægtigheden. Dette omfatter soens slagteværdi og produktionsværdien af de pattegrise, som soen enten var drægtig med eller ville have passet i farestien. Når en so dør, påvirker det dækningsbidraget i farestien, smågrisestalden og på slagteriet i en full-line-besætning.
Ifølge en analyse foretaget af SEGES Innovation, en dansk uafhængig forsknings- og udviklingsorganisation inden for landbruget, stiger antallet af søer, der dør, i sommermånederne fra juni til september. På baggrund af rapporten viser vores beregninger en stigning i dødeligheden blandt danske svin på 0,8 procent i sommermånederne. Derfor er det vigtigt at undersøge og tilpasse ventilationssystemet for at forebygge varmestress og sikre dyrenes velfærd og produktivitet.
Højt produktive søer
Danske svinestalde er udstyret med ventilationssystemer. Så hvorfor ser vi stadig varmestress og øget dødelighed?
Når vi besøger ældre stalde, oplever vi ofte, at ventilationskapaciteten ikke længere er tilstrækkelig. Grundlaget for mange varmeproduktionsberegninger går tilbage til 1984, hvor en so i gennemsnit vejede 200-250 kg og havde ti levendefødte grise pr. kuld. I dag får søerne regelmæssigt op til 18 levendefødte grise, og deres vægt er steget til næsten 300 kg. Derudover kan brugen af stalden have ændret sig fra løbende at indsætte og fjerne søer til relativt store grupper, der indsættes og fjernes fra individuelle staldafsnit.
Soens varmeproduktion stiger med op til 40 procent i løbet af drægtigheden. Hvis man har løsgående søer i relativt store grupper, kan højdrægtige søer lide af for meget varme i den ene ende af stalden, mens søer, der er løbet for nyligt, i den anden ende kan producere meget mindre varme og have det mere behageligt, fordi luften fordeles jævnt i hele stalden.
Eksempel fra Danmark
Lad os tage et eksempel fra Danmark, hvor en drægtighedsstald med 400 søer kan opleve en temperatur på over 25 grader Celsius i omkring 460 timer om året.
Typisk har sådanne stalde en ventilationskapacitet på 50.000 kubikmeter i timen, hvilket svarer til 125 kubikmeter pr. so. Ved maksimal ventilationskapacitet (100 procent), som er 125 kubikmeter i timen pr. so, vil luftens afkølingseffekt få grisene til at føle sig 1,5 grader Celsius køligere end den faktiske temperatur. Når man tager højde for afkølingseffekten, er der nu kun 240 timer ud af de 460 timer, hvor temperaturen opleves som værende over 25 grader celsius.
Hvad kan du gøre ved det?
Heldigvis er der måder at sørge for, at dit ventilationssystem fungerer korrekt
Det er vigtigt at måle, om det fungerer, som det skal, og holde luftindtag og udsugningsanlæg rene for støv og lignende.
Hvis du har gamle triac-styrede ventilatorer installeret, skal du sørge for, at kondensatorerne ikke er slidte, da det får ventilatorerne til at arbejde under deres oprindelige kapacitet.
I sommerperioden med klar himmel kan loftsrummet i en stald blive meget varmt. I sådanne tilfælde anbefales det at bruge et undertag eller isolere tagfladen, når der trækkes luft fra tagrummet. Det kan også være en fordel at installere solpaneler på taget for at absorbere varmen.
I huse med skrå lofter skal man være opmærksom på ovenlysvinduer, da de giver godt lys, men også genererer masser af varme, ligesom i et drivhus. Når vi dimensionerer efter de varmeste sommerdage, anslår vi, at en stald med ovenlys vil tilføje op til 500 W/m², hvilket kræver ekstra skorstene og ventilatorkapacitet for at eliminere de ekstra W/m2. Alternativt kan store ventilatorer placeres i gavlen.
Faktorer, der skal overvejes for at få det bedste klima for grise
Sørg for tilstrækkelig ventilationskapacitet
- Drægtige søer i kontinuerlig drift kræver 125 kubikmeter i timen.
- Drægtige løsgående søer kræver 145 kubikmeter i timen.
- Diegivende søer kræver 375 kubikmeter i timen.
Tag højde for tagrum og ovenlysvinduer
- Reducer solopvarmningen, når du trækker luft fra loftet - overvej at bruge et undertag eller installere solpaneler på taget.
Implementer køling
- Højtrykskøling.
- Padkøling.
- Tågdannelse i luften.
Øg lufthastigheden for at opnå en kølende effekt
- Direkte luft på dyrene ved høje udendørstemperaturer.
- Installer ophængte luftomrørere/ventilatorer i stalden.
Derudover bør du overveje, hvornår du skal fodre. Foreløbige undersøgelser fra SEGES Innovation viser, at varmeproduktionen stiger med op til 75 procent umiddelbart efter fodring..
Derfor kan man overveje at fodre tidligt om morgenen for at undgå at tilføre mere varme i de varmeste timer. Den varmeste periode er typisk fra kl. 14 til kl. 18.
Uanset hvad, skal der gøres noget, hvis søerne trækker vejret tungt, eller hvis dødeligheden er højere end normalt. Accepter ikke, at dine søer er for varme. Hvis du er i tvivl, kan du altid kontakte din lokale SKOV-salgschef eller tale med en servicetekniker - de er uddannet til sådanne situationer.