Kan dine gavlventilatorer skabe det nødvendige undertryk?
Tunnelventilation er det hyppigst brugte system til ventilering af fjerkræstalde i varme klimaer. Dette skyldes, at systemet giver mulighed for at afkøle dyrene ved hjælp af padkøling og lufthastighed.
For at sikre et ensartet hold, som er afgørende for en høj produktivitet og god dyrevelfærd, er det vigtigt at opnå det rette klima med en passende lufthastighed. I tunnelstalde vil der altid være forskel på temperaturen mellem staldens for- og bagside, men nogle af de faktorer, der spiller mest ind, er lufthastighed, utætheder og isolering.
Hvis den faktiske temperatur i stalden er for høj, kan den temperatur, som dyrene faktisk oplever, sænkes med lufthastighed. Den oplevede temperatur = faktisk temperatur – (lufthastighed x kuldeindeks). Det er lufthastigheden, der forårsager nedkølingen, men for at opnå den bedste spredning og ensartethed i stalden er det essentielt, at lufthastigheden føles som en let brise for kyllingerne – og ikke træk.
Den mest kritiske faktor for at skabe en tilstrækkelig lufthastighed er at sikre, at dine gavlventilatorer kan trække nok luft ud og skabe det nødvendige undertryk.
Der er flere faktorer, der påvirker trykket, når luften bevæger sig gennem stalden:
- Pads – Trykket falder, når luften passerer gennem pads’ene.
- Tunneldøre – Trykket falder, når luften passerer gennem døråbningen.
- Overgang – Trykket falder, hvis luften skal ”dreje”, når den kommer ind i stalden.
- Langsgående – Trykket falder gradvist, efterhånden som luften bevæger sig gennem stalden. Jo længere stalden er, jo mere falder trykket undervejs.
Forhindringer varierer mellem produktionstyper og bygninger, men skal tages i betragtning ved beregning af tryktab gennem stalden:
- Fjerkræstype – slagtekyllinger, forældredyr, æglæggere osv.
- Produktionstype – Gulvproduktion, redearealer, burproduktion mv.
- Stald – tagås, søjler, lamper, fodersystem mv.
Eksempel på trykfald
Tabellen viser en slagtekyllingestald på 100 meter (328 ft) med gulvproduktion og ingen forhindringer med et tunneltryk for lufthastighed på 3,5 m/sek. og 4,0 m/sek. (688 ft/min og 790 ft/min).
Her er det vist i en tabel – en med metriske data og en med data efter britisk standard:
Metrisk |
3,5 m/sek. |
4,0 m/sek. |
Kølepads |
13 Pa |
13 Pa |
Tunneldør (Rack&Pinion) |
6 Pa |
6 Pa |
Overgangszone |
12 Pa |
16 Pa |
Forside til bagside |
13 Pa |
16 Pa |
Tryk |
44 Pa |
51 Pa |
Britisk standard |
688 ft/min |
790 ft/min |
Kølepads |
0,05/inH2O |
0,05/inH2O |
Tunneldør |
0,024/tommerH2O |
0,024/tommerH2O |
Overgangszone |
0,048/inH2O |
0,063/inH2O |
Forreste del til bageste del |
0,052/tommerH2O |
0,063/inH2O |
Tryk |
0,174/tommerH2O |
0,2/tommerH2O |
Som det kan ses fra tabellen, stiger det nødvendige tryk fra 44 Pa til 51 Pa, når lufthastigheden øges fra 3,5 m/sek. til 4,0 m/sek. Kølepadsene og tunneldøren optager fortsat det same tryk, da de er dimensioneret derefter. I modsætning hertil falder trykket mere i overgangszonen, når luften ”drejer”, fordi den øgede lufthastighed forårsager mere turbulens, hvilket kræver mere tryk for at dreje luftretningen. Derudover forårsager den ekstra hastighed højere modstand, når luften bevæger sig fra forsiden til bagsiden.
Dermed har du brug for ventilatorer, der kan generere et højere undertryk, hvis du vil øge lufthastigheden fra for eksempel 3,5 m/sek. til 4,0 m/sek. som i ovenstående eksempel. Generelt forårsager en højere lufthastighed højere modstand og kræver derfor mere tryk.
Vælg den rette ventilator til opgaven
Ventilatorer er udviklet til forskellige formål. Nogle er lavet til at være energieffektive, mens andre er lavet til at være trykstabile. Det er altså afgørende at vælge den korrekte balance mellem energieffektivitet og trykstabilitet for at opretholde det bedst egnede klima, god dyrevelfærd og opnå en høj produktivitet.
I mange tilfælde er det klogt at vælge en energieffektiv ventilator, da den genererer tilstrækkeligt tryk og sparer energi i hele dens levetid. Der er dog situationer, hvor energieffektive ventilatorer ikke ville være en praktisk løsning på grund af høje trykkrav. Dette scenarie kan opstå, hvis bygningen er meget lang, har mange forhindringer, eller dyrene kræver høj lufthastighed til afkøling (m/sek.).
Grafen viser sammenhængen mellem Pa og mængden af kubikmeter luft, der trækkes ud i timen fra en stald, hvor den sorte linje repræsenterer den energieffektive BF 55 LPC ventilator og den blå linje repræsenterer den trykstabile BF 55 LPC ventilator. Det kunne lige så godt have været to andre ventilatorer, der er tilgængelige på markedet.
De grønne linjer viser, når trykstabiliteten falder, og ventilatorerne sænker deres ydeevne. De røde linjer angiver, hvor ventilatorerne begynder at nå deres grænse – det maksimale tryk, de kan arbejde med.
Eksempel:
En rugeægsstald på 140 meter (459 ft) med en nødvendig lufthastighed på 3,5 m/sek. (688 ft/min) kræver 75 Pa (0,3 inH2O). Det kræver et system, hvor ventilatorerne kan udsuge 460.000 m3/t (270.800 CFM).
Den energieffektive BF 55 ventilator har en luftkapacitet på 35.000 m3/t (20.600 CFM) pr. ventilator. Der skal altså 13 ventilatorer til at komme tæt på den nødvendige mængde luft, der skal udsuges i timen:
13 ventilatorer = 455.000 m3/t (267.800 CFM).
Den trykstabile BF 55 ventilator har en luftkapacitet på 58.000 m3/t (34.150 CFM) pr. ventilator. Det vil dermed tage otte ventilatorer at nå den nødvendige mængde luft, der skal udsuges i timen:
8 ventilatorer = 58.000 m3/t (273.200 CFM).
Vejledning til valg af den rigtige ventilator:
Find testdata på et stort antal ventilatorer fra forskellige leverandører i rapporten fra BESS-laboratoriet.